Boys playing football

Meddelelse om frivillig tilbagekaldelse af cochlear-implantater i serien Nucleus® CI500


November 2011 - Opdatering om frivillig tilbagekaldelse af cochlear-implantater i serien Nucleus® CI500

Dette er en opdatering om den frivillige tilbagekaldelse af ikke-implanterede cochlear-implantater i serien Nucleus CI500.

Siden tilbagekaldelsen har vi fortsat vores intensive undersøgelse af grundårsagen til fejlene og ved nu, at når et implantat har fejl, skyldes det fejlfunktion på specifikke elektroniske komponenter, der er forbundet med modtagelse og forvaltning af information om strøm fra lydprocessoren. Når der er en fejlfunktion ved disse komponenter, lukker implantatet ned.

Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at alle eksisterende brugere af implantatet i serien Nucleus CI500 kan fortsætte med at anvende deres system som hidtil. Lydprocessoren Nucleus 5 (Nucleus CP810) og alle tidligere generationer af lydprocessorer påvirkes ikke af denne tilbagekaldelse.

Ingen implantater uden for serien Cochlear Nucleus CI500 er påvirket af denne frivillige tilbagekaldelse inkl. cochlear-implantater i serien Nucleus CI24RE og Nucleus CI422, som fortsat er tilgængelige.

Hvis der forekommer en fejl, kan man få re-implanteret implantater fra serien Nucleus CI24RE eller CI422. Disse implantater svarer funktionelt til serien CI500 og er fuldstændigt kompatible med lydprocessoren og fjernbetjeningen Nucleus 5 (CR110).

For de, der overvejer et cochlear-implantat anbefaler Cochlear at anvende implantater i serien Nucleus CI24RE eller CI422. Disse implantater er fuldstændigt kompatible med lydprocessoren og fjernbetjeningen Nucleus 5. Denne kombination af implantatet Nucleus CI24RE og lydprocessoren Nucleus 5 giver de samme funktions-, æstetiske og opgraderingsfordele som systemet Nucleus 5.

Cochlear™ er fortsat lige forpligtede over for vores brugere, vores professionelle partnere og vores langtidsmission om at give mennesker i hele verden hørelse.

Kontakt Danaflex A/S, hvis du har spørgsmål i den forbindelse.


Information til cochlear-implantatbrugere
Opdateret november 2011

Spørgsmål – jeg har et implantat i serien Nucleus CI500, bør jeg få det eksplanteret?

Svar – nej. Der er ingen grund at få eksplanteret dit fungerende implantat, og du bør fortsætte med at anvende dit system som hidtil.

Spørgsmål - hvordan finder jeg ud af, om jeg har et implantat i serien CI500?

Svar – hvis du eller dit barn har anvendt eller fortsætter med at anvende en Nucleus Freedom™, SPrint™ eller en ESPrit™ 3G lydprocessor, har du sandsynligvis ikke et implantat i serien CI500.

Du kan have fået et implantat i serien Nucleus CI500, hvis du fik et Nucleus 5-system. Dit CI-center vil kunne bekræfte din implantattype.

Ingen andre implantater end serien CI500 er påvirket af denne frivillige tilbagekaldelse.


Spørgsmål – hvordan ved jeg, om mit implantat er defekt?

Svar – i alle implantater, som har været defekte frem til i dag, oplevede brugerne afbrudt eller manglende lyd inden fejlen. Det er vigtigt at bemærke, at hvis du oplever afbrudt eller manglende lyd, er det muligt, at det kan være forbundet med din lydprocessor eller programmeringsproblemer og ikke nødvendigvis er et tegn på, at der er et problem med implantatet. Du bør følge den normale fejlfindingsproces for lydprocessoren for at finde problemer med lydprocessorenheden, spolen, kablerne, batterierne eller for at finde ud af, om mikrofonbeskyttelserne skal udskiftes. Kontakt dit CI-center, hvis disse trin ikke løser problemet.

Spørgsmål – hvad sker der, hvis der opstår en fejl ved mit eller mit barns implantat?

Svar – hvis der opstår en fejl ved dit implantat, skal du kontakte dit CI-center. Implantatet er dækket under normale garantibetingelser og kan udskiftes med et Nucleus CI24RE-implantat. Nucleus CI24RE-implantatet svarer funktionelt til serien CI500 og er fuldstændigt kompatibelt med lydprocessoren og fjernbetjeningen Nucleus 5. Denne kombination af Nucleus CI24RE og lydprocessoren og fjernbetjeningen Nucleus 5 giver de samme funktionsfordele som systemet Nucleus 5.


Spørgsmål – er der nogen funktionelle forskelle mellem implantater i serierne Nucleus CI500 og Nucleus CI24RE?

Svar – nej. Implantaternes design og produktionsproces er forskellige, men funktionelt er de identiske. Fordi Nucleus CI24RE-implantater er funktionelt identiske, giver kombinationen af Nucleus CI24RE og lydprocessoren Nucleus 5 (CP810) de samme funktionsfordele som systemet Nucleus 5.

Spørgsmål – jeg har opgraderet til en Nucleus 5 lydprocessor, har jeg risiko for en implantatfejl?

Svar – nej. Den frivillige tilbagekaldelse vedrører kun de ikke-implanterede implantater i serien CI500. Ingen lydprocessorer eller implantater fra tidligere generationer er omfattet af tilbagekaldelsen.

Kontakt Danaflex A/S, hvis du har spørgsmål.

Klik her for at læse meddelelsen fra Cochlear på engelsk

Klik her for at læse den oficielle engelske pressemeddelelse sendt til den australske børs (ASX)

 

 

Ofte stillede spørgsmål vedrørende tilbagekaldelse af CI500 implatat serien