Sponsorering
Vores verden er mangfoldig og i evig udvikling
- smuk og af og til også grum. Hos Danaflex har vi
valgt at favne bredt i relation til de projekter vi støtter.
En stor del af vores støttekroner bruges naturligvis
på faglige projekter rettet mod CI og Baha. Vi støtter
en del igangværende forskningsprojekter på bl.a. Århus Universitetshospital.
Vi glæder os til at fortælle mere når de er klar til publicering.
Vi er også superglade for at være hovedsponsor
for foreningen for voksne CI-brugere - CIF.
I 2009 har vi bidraget til at 10 personer kunne uddannes
i AVT af Warren Estabrooks. Vi håber at nogle af disse
vil forsøge at blive certificerede i løbet
af 2012/2013.
Hos Danaflex har vi valgt ikke at give julegaver til kunder
og samarbejds-partnere. I stedet støtter vi et par
velgørende organisationer med et pænt beløb.
Husk i øvrigt næste gang du er i Zoologisk
Have i København at kigge forbi vores sponsor dyr
- kænguruerne. Du må gerne hilse dem fra os.
|